Ordbogen fra tekstforfatter Henrik Sigvardt
ESP står for Emotional Selling Proposition. ESP er et følelses- eller holdningsmæssigt budskab, der 1) er tiltrækkende for slutkunderne og 2) ikke kan kopieres af dine konkurrenter, når du først har sat dig på det. Det er et ESP, når man kommunikerer en bestemt holdning til f.eks.:
- sikkerhed (VOLVO)
- miljø (GREENPEACE, GREEN COTTON)
- kreativitet (LEGO)
- design (BANG & OLUFSEN)
Et af de mere særprægede ESP’er er set i DIESEL’s kampagner for jeans, “For succesful living”. Den fanden-i-voldske stil, hvor DIESEL rask væk gjorde grin med alt og alle inden for reklameverdenen (inklusive sig selv) og samtidig gjorde livet svært for den gamle markedsleder, Levi’s. Det er naturligvis en parodi at love sine kunder “et succesfyldt liv”, hvis de går i en bestemt type bukser. Men det vidste både Diesel og kunden. Og derfor solgte det.

