Ordbogen fra tekstforfatter Henrik Sigvardt
Branding er markedsføring af et produkt med det formål at gøre det til et mærke (et brand).
Her skal bureau og virksomhed i fællesskab finde svaret på en lang række spørgsmål, før markedsføringen kan starte: Hvilke positioner er ledige på markedet? Hvad er mærkets personlighed? Hvilke associationer skal mærket vække? Hvilke sammenhænge kan mærket optræde i? Hvilket univers lever mærket i? Og meget andet. Det er mere besværligt, end det lyder. Og det tager altid længere tid, end man regner med. Til gengæld er der noget at se frem til for virksomheden. Nemlig værdien af en stærk mærkevare.

